Kunstnerisk udvikling

I dette tidlige maleri lagde den 24-årige maler fokus på den atmosfæriske stemning i den åbne skov. Grøn-, brun-, okker- og blåtoner blev påført på en postimpressionistisk måde med uregelmæssige penselstrøg og penselklatter. Pigen er tilføjet som staffagefigur og behandlet ligeså koncentreret som træerne og skovbundsbevoksningen. Fokus henledes på lyspletten, som sollyset kaster på skovbunden.

Motiverne er sammenfattet som en flade og delvist fremhævet med få linjer. I denne akvarel førte Niko Wöhlk penslen i generøse brede streger over papiret. Farverne er i væsentlig grad reduceret til kontrasten mellem de grønne og gul-orange toner. I billedets centrum står en hytte, og på hyttens tag vises skyggespillet fra de omkringstående træer.

Det lyse stilleben fremhæves af en mørk, diffus baggrund. Den lyse borddug synes at svæve i rummet. Motivet virker uvæsentligt sammenlignet med det frembragte sammenspil af kontrastfarver udført med brede, korte strøg. De duppede kontur- og skyggelinjer på de lyse gul-røde frugter reflekterer harmonisk baggrundens grønne-blå farvestemning.

I lighed med det for tre år siden opståede Blumenstillleben mit Früchten, er dette stilleben ligeledes placeret foran en stort set udefineret mørk baggrund. Farverne er dog påført med forskellige penselstrøg – ofte i længere baner og kun sjældent duppet. Farvevalget fokuserer på den ekspressive kontrast mellem grøn og orange-røde.

Næsten monokrome toner, kun de let changerende toner fra farvernes tæthed bestemmer denne akvarel malet på en stor flade. Mørke, brede konturlinjer, der blev påført senere, fremhæver motivet fra det lyse papir. Billedet er komponeret fuldstændig ud fra den ekspressive farvevirkning fra den store rødgule flade, som former båden, overfor den lyse med få blå streger antydede baggrund af havet.

Planternes vilde vækst er temaet i dette maleri. De lyse blomster vokser dynamisk skråt op mod venstre og ud af billedet; de mørke blade på planten viser skråt op mod højre. De brede penselstrøg, som blander forskellige røde toner hhv. grønne toner, følger blomsternes rundhed og antyders deres volumen. Foran den udefinerede mørkeblå baggrund vokser der et vildt blomsterhav i en skrå linie op mod venstre.

Ikke mærket og dateret, men ifølge overleveringer fra samtidige vidner, skabte Niko Wöhlk fint forarbejdede påskeæg – nok tit sammen med sin vandrefuglegruppe. Oftest blev æggene – som dette – først malet ensfarvet. For at frembringe motivet – blomster, mønstre og dyr – kradsede kunstneren farven af igen. Somme tider satte han dernæst små accenter med andre farver, her en lyseblå og rød farve.

Billedskærerarbejde blev ifølge overlevering især udført sammen med vandrefuglegruppen. Denne lysestage siges at stamme fra Niko Wöhlk. En mand bærer en hund på armen. Hans hat danner et fodstykke til et lys. Kunstneren havde selv en hund – det kan være en humoristisk karakteristik af ham selv.

Ifølge overlevering stammer yderligere kunsthåndværksarbejder fra Niko Wöhlk, således også disse lysestager. De enkle former blev savet, filet, poleret og sammenloddet af kobber. Formodentlig har kunstneren hamret et hulmønster i metallet med et søm.

I dette blomsterbillede – ligesom på maleriet af liljerne to år tidligere – blev planternes vækst til et tema. Blomsterne blev dog behandlet mere detaljeret, penselstrøget blev lidt mindre vild. Der er en antydning af en landskabelig baggrund. Billedet virker på denne måde stærkere gennemarbejdet. På grund af de småinddelte flader og den større palet er farvekontrasterne mildere. Billedets opbygning med sin klare betoning af det lodrette ved hjælp af den opad voksende lupin har fået en forholdsvis beroligende effekt.

Til Niko Wöhlks arbejder hører også en række humoristiske papirarbejder, deriblandt nogle julehilsner til venner. Med få kulstreger skitserede kunstneren motivet og farvelagde det med akvarel.

I 1930’erne ændrede kunstneren sin maleteknik. Han eksperimenterede med brugen af olie- og temperafarver i et billede. Han påførte dem i flere lag ovenpå hinanden. Nogle farvepartier virker derfor pastose, andre laserende. Parallelt til denne tekniske fornyelse udviklede han en mere naturtro opbygning af sine motiver. Dog bestemmer en simpel opbygning af stort set monokrome farveflader foran en mørk baggrund ligeledes dette maleri.

I interneringslejren efter 2. verdenskrig fremkom en række herreportrætter på papir. Mange af disse befinder sig i dag hos efterkommere af de portrætterede personer. Påfaldende er den lignende tilgang kunstneren benytter ved disse portrætter: Det er altid hovedportrætter foran en let brunlig tonet baggrund. Hovedet er skitseret med mørke streger og tonet med få farver (hår, øjne, mund, kinder og nogle gange – som her – i baggrunden). Med fine skraveringer lykkedes det Niko Wöhlk at frembringe en naturlig fysiognomi af sin model.

Landskabsbillederne fra denne sene tid er tydelig tættere på naturen. Måden kunstneren fører sin pensel – snart med brede og snart med lineære strøg – fremhæver detaljer som f.eks. enkelte grene og græs. Farvepaletten er fint nuanceret, alt i alt dog tydeligt mere tilbageholdende og mere mat end i billederne fra den tidlige skabelsesfase.

Det sene aftenlandskab viser den ændrede duktus, også i oliemaleriet. Ganske vist er enkelte streger delvis endnu tydelige, men sammenlignet med de tidligere arbejdsfaser dog stærkt reduceret. Der er givet afkald på en omridslinie; motiverne går ofte sammen med bløde overgange og kun med deres forskellige farver adskiller de sig. I motiverne – som her ved gengivelsen af marken og træet – blev der arbejdet med changerende farvenuancer; i mange af billederne også ved brug af olie og tempera. Fokus lå åbenbart nu på en stemningsfuld, lyrisk forståelse af motiverne (ofte landskaber).